Praktisk guide om vinterdæk - Friktionsdæk til nordiske eller europæiske forhold, pigdæk og helårsdæk - vælg de rette dæk til vinterbrug

Friktionsdæk til nordiske eller europæiske forhold, pigdæk og helårsdæk - vælg de rette dæk til vinterbrug

Dine vinterdæk Julia

Der findes forskellige typer vinterdæk. Vi gennemgår dem for at hjælpe dig med at vælge det produkt, der passer til dine behov og de herskende forhold.

Vinterdæk i sne Dæk til vinterbrug vælges ud fra forholdene dér, hvor du kører - Copyright © : iStockphoto.com/rezulteo.com

Et spørgsmål om temperatur

Hvis du derimod bor i en kold region, hvor det jævnligt sner eller der er bjerge, så er det nødvendigt at montere mere velegnede dæk. Men du skal stadig vurdere dit behov.

 

Forskellige typer vinterdæk

Der findes flere typer vinterdæk, selv om man ofte er tilbøjelig til bare at kalde dem vinterdæk.


Helårsdæk

Midtvejs mellem sommer- og vinterdæk er der for det første helårsdæk, som er et kompromis. Med denne løsning tilbydes et produkt, som bevarer effektiviteten i et bredt anvendelsesområde. Problemet er, at dette kompromis hverken kan være lige så effektivt som et sommerdæk i mildt vejr eller lige så effektivt som et vinterdæk, når termometeret dykker. "Helårsdæk er meget udbredt i USA, hvor bilisterne som regel har et mindre dynamisk tempo end i Europa," siger Dominique AimonMichelins direktør for videnskabelig og teknisk kommunikation. Men det kan under ingen omstændigheder erstatte et vinterdæk i frostvejr, hvor kørebanen er dækket af is eller sne. Kort sagt anbefales det at beholde sommerdækkene, så længe vejret er lunt, og skifte til rigtige vinterdæk, når kulden sætter ind, for at opnå de bedst mulige ydelser med hensyn til beliggenhed i sving, bremseevne, slitage og brændstofforbrug. Desuden har helårsdæk for det meste et større forbrug og mindre gode bremseegenskaber i de fleste situationer. Hvad angår "rigtige" vinterdæk, skal man også være opmærksom på forskellene.

 

Vinterdæk mærket M+S og med logoet 3PMSF - den bedste sikkerhed til tempererede vintre

Teknisk set skal et vinterdæk være mærket "M+S" på siden. Men denne mærkning er ikke tilstrækkelig til at garantere for dækkets effektivitet, eftersom der ikke stilles nogen krav om tests, inden produkterne mærkes. F.eks. har de fleste helårsdæk denne mærkning på siden, selv om de er ineffektive under reelle vinterforhold. For at være sikker på vinterdækkenes effektivitet skal man faktisk se efter, om de også er forsynet med en anden mærkning, nemlig "3PMSF". Her er der tale om et mærke, som kun opnås efter meget vidtgående prøvninger af dækket og derfor garanterer for dets effektivitet selv i dyb sne. Der er mange dækproducenter, som tilbyder vinterdæk af denne type (M+S, 3PMSF), og selv om deres ydelser kan variere lidt fra det ene produkt til det andet, leverer de alle sammen optimale præstationer, når temperaturen kommer under 7 °C. Deres gummiblanding har en anden sammensætning end i sommerdæk og bevarer smidigheden, selv om det er meget koldt, hvorimod sommerdæk bliver hårde i kulde. Deres rilleindretning er også anderledes, så vand og sne afledes bedre, når asfalten er våd eller dækket af sne. Dækmønsteret sikrer et særdeles godt greb selv under dårlige forhold. Og man skal endelig ikke tro, at vinterdæk kun er effektive på sne, for så snart temperaturen kommer under 7 °C, bremser de bedre og suger sig bedre fast i vejen end sommerdæk. Også på tør asfalt uden sne.

 

Hvornår er det nødvendigt med vinterdæk?

Selv om du bor i Sydeuropa, vil du sommetider have behov for de ydelser, som vinterdæk kan præstere, for som sagt er de de bedste på tør asfalt, også når temperaturen er lidt over nul grader. Med vinterdæk vil du bevare den bedst mulige kontrol over bilen, og de vil fortsat være effektive, hvis termometeret når op på eller over de 10 °C i dagtimerne. Naturligvis bliver de livsvigtige, når man nærmer sig meget kolde egne f.eks. skisportssteder eller bjergegne. Deres gummiblanding klæber til vejen i frostvejr, og rillerne kan glimrende klare pæne mængder sne og is. Så hvis du tror, du kan nøjes med dine sommerdæk til skiferien og sætte snekæder på, når forholdene bliver for vanskelige, må du ikke glemme, at du med snekæder ikke kan køre mere end 50 km/tog at din bil bliver langt sværere at kontrollere, så snart du tager kæderne af. "Bremselængden med sommerdæk i stedet for vinterdæk kan fordobles på kold og våd asfalt. På sne eller is kan den tilmed være otte gange så stor," oplyser Dominique Aimon. Altså anbefales det i et klassisk vesteuropæisk klima at køre med sommerdæk og skifte til vinterdæk, når termometeret viser under 7 °C, også selv om det sjældent sner i din region, og du ikke påtænker at køre op i bjergene eller i stærk kulde. Og hvis du monterer dine vinterdæk fra forrige sæson, skal du navnlig huske at kontrollere dæktrykket , som kan være faldet i mellemtiden. Det skal også bemærkes, at vinterdæk er lovbefalet i den kolde årstid i en række europæiske lande (b.la. Tyskland og Italien). Afhængig af geografisk beliggenhed kan du have behov for andre typer vinterdæk.

 

Friktionsdæk til streng nordisk vinter

Hvis du bor i en egn med kolde vintre eller bjerge eller ofte tager til skisportssteder, vil vinterdæk (M+S, 3PMSF) formodentlig dække alle dine behov. Men der er jo nogen, der bor under meget koldere himmelstrøg med dyb sne og barske vintre. Når sne og is forekommer hyppigt i store mængder, kræves en anden type dæk. Disse dæk anvendes ofte i de nordiske lande om vinteren, men har den ulempe, at de er langt mindre behagelige at køre med end sommer- eller vinterdæk, når asfalten er fri for sne eller is. Friktionsdæk til nordiske forhold har en anden udformning end andre europæiske vinterdæk. Gummiblandingen er beregnet til at kunne tåle temperaturer langt under frysepunktet. Det retningsbestemte og stærkt lamellerede dækmønster sikrer et fortræffeligt greb på is og i meget dyb sne. Til gengæld er de mindre effektive end almindelige vinterdæk i tørt eller vådt føre og forbundet med et større forbrug. Det skal bemærkes, at disse friktionsdæk kan vælges i den mest radikale udgave, som er forsynet med metalpigge  for at opnå den bedst mulige trækkraft på is. Men så bliver kørsel på almindelige veje vanskelig, dækket slides meget hurtigt, grebet er begrænset og brændstofforbruget højt, og det kan være strengt forbudt at køre med dem i visse lande (eller kun tilladt i bestemte perioder). Nordiske friktionsdæk bruges næsten ikke i andre europæiske lande og bør kun vælges, hvis man hele tiden kører på is og sne, især hvis man vælger udgaven med pigge. 

 

Tilpas dækkene klimaforholdene

Generelt er det altså europæiske vinterdæk (3PMSF), som er mest alsidige, medmindre man bor i et land, hvor temperaturen altid er over 7 °C (dvs. sommerdæk hele året), eller hvor vintrene er særlig barske og infrastrukturerne dækket af et tykt lag sne eller is. I sidste tilfælde har du behov for friktionsdæk til nordiske forhold eller tilmed pigdæk. Kort sagt afhænger det af den geografiske beliggenhed og af de strækninger, der køres om vinteren.